TaDaaaa så har jeg endelig fået min egen træningshal, Jep, jeg har fået min far til at rydde op i de 3 store lader som gården i Kestrup indeholder og Wupti, så blev der lige plads til hundetræning, indendørs inden vinteren starter, men gulvtæppe selvfølgelig.......og nøj hvor er hundene vilde med at være derude. Aragon skal bare have en sprække i døren på størrelse med.......nå ja....Aragon, så stryger han ind og finder feks. et vippebræt at kravle op på. Så kær er han.

Jeg foventer at udbyde forskellige ting i hallen, såsom undervisning i Rally, LP1, LP2 og LP3 samt Ringtræning.


Derudover vil der komme forskellige kurser med forskellige emner, så der kan dykkes længere ned i et emne, så din træning kan nørdes igennem og forfines. Nogle kurser vil være med ekstern instruktør på.

Emner kunne være Ringtræning, Træning frem mod LP konkurrencer. Styrke og Balancetræning.

Har du et godt forslag til et emne så sig det endeligt til mig, så kan vi se om det kan arrangeres.


Jeg går her i starten af 2021 igang med DcH´s Instruktør uddannelse, da jeg også er træner i DcH Vojens, og derfor vil mine weekender nok blive ret pressede og undervisningen ligger derfor primært på hverdagsaftener.


Hele projektet "Charagon´s Hundehus" går ud på at Gården, udover Hallen, kommer til at indeholde, Badet (Hundesvømmehal på 3x10), Marken (fritløbsområde på ca. 1,5 Ha med langt græs og stier), samt Banen (en stor udendørs indhegnet græsbane til træning),


Derudover har vi jo allerede Skoven, som vi selv plantede i 2009. Den er selvfælgelig indhegnet og der er kode på lågen, så man er alene i derinde, medmindre du aftaler at mødes med en du kender.


Skoven og Hallen kan allerede nu bookes OnLine, kontakt mig hvis du ønsker at blive åbnet til OnLine Bookninger.

Det er nødvendigt at du sørger for at din hund er væk fra Skoven/Hallen når din bookning er slut, således sikres det at fremmede hunde, der måske ikke bryder sig om det sociale møde med andre hunde, kan færdes uden at blive konfronteret med en frisk og ivrig hund på vej ind, mens den er på vej ud, måske træt.


Se mere om Priser og hvordan du bliver oprettet til at kunne booke dig ind, foreløbigt til Hallen eller Skoven. Klik Her