www.charagon.dk
Joanna Gram
Kestrupvej 15
6560 Sommersted
Mail: joanna@charagon.dk
Mobil: 2992 9086
MobilePay: 799612
Begivenheder i 2018
Årets Hitlister 2018
Endnu engang er drengene et par flotte repræsentanter for Lydigheden i DBSK´s LydighedsHitlister og Charlie har endda også sneget sig med på Udstillingshitlisten selvom han kun er udstillet 5 gange i DK i 2018.
Skønne Skovlundens Asta, Charlies datter, er ligeledes kommet med på UdstillingsHitlisten - Smukke smukke pige.
I sommerferien fik Aragon jo sin LP2-Titel og derfor begyndte jeg at træne op til LP3 med dem begge.
Det er et fantastisk privilege at have 2 bernere i LP3 - Det er en MONSTER svær klasse for drengene og vi er da også kun omgivet af små vimse "Lydigheds"racer - så der bliver lagt mærke til drengene, når de kommer dundrende i galop ned over halgulvet ;o)
LP3 er svær og der kommer MEGA hurtigt fejl og der er stort set ingen ekstra kommandoer at kunne støtte hundene med, så nullerne sidder løst på dommerne.
Drengene kæmper og gør alt det bedste de evner, men det er stadig ikke lykkedes os at bestå klassen....endnu ;o) ......Men så længe de synes der er sjovt, så fortsætter vi "kampen" i 2019.
Drengenes DBSK Lydighedsresutlater 2018 er:
Rally Ekspert (De eneste 2 i klassen) Rally Champion (De eneste 2 i klassen) LP2
Charlie Vinder Aragon Vinder Charlie Vinder
Aragon 2. Vinder Charlie 2. Vinder Aragon 2. Vinder
Årets sidste udstilling
Strib udstillingen 2018 løb af stablen som vanligt, midt Nov. 2018 og i år deltog lille Charlie og LyNet fra CharBorali-Kuldet. Der var 12 i hver af deres baby klasse så konkurrencen var Max hård. De fik begge 2 Særdeles Lovende men blev ikke pladseret.
Men de fik en rigtig flot kritik begge 2:
Knapt ½ år gammel, middel størrelse, velformet hoved, mørke velformede øjne, korrekte ører, prima stop, korrekt saksebid, middellang hals, udmærket over- og underlinje, godt forbryst, tilpas kraftige benstammer, udmærkede poter, velansat og båren hale, udmærket hvalpepels og prima farver, dejligt temperament.
Sommerferien 2018
En af sommerferie turene gik til Bornholm og hjem over Ångelholm til Svensk specialhunde/Jubilæums udstilling.
Bornholm er og bliver en fantastisk Dansk ø.
I år var tøserne Lucy på 8+ år og Karla med og specielt Lusse klarede alle turene i flot stil og hun svømmer så snart hun får chancen til det, om der er store bøljer eller ej - Hun er en fantastisk dejlig pige.
Jeg havde jo også meldt drengene til LP til DKK udstillingen d. 18 og 19/8 - Aragon skulle forsøge at tage sin 1. præmie i LP2 hjem og Charlie var oppe første gang i LP3, men vi havde ikke fået indlært alle øvelserne så jeg forventede mig kun at få nogle erfaringer med hjem fra LP3 prøverne og det var også det det blev til for Charlie. Men Bette Aragon tog en 3. præmie lørdag og sin 1. pæmie om søndagen - Juhuuu - Så har Aragon også adgang til LP3 når jeg mener han er klar til det ;o) Så fedt at have 2 Bernerdrenge i LP3 :o)
På vejen hjem fra Bornholm kørte jeg lige forbi ;o) Ångelholm til Svensk Specialklub udstilling og det var godt vi gjorde det da.
Charlie og Sonja´s 2 smukke tævehvalpe Hotlips (Sigrid) og Hotline (Chloey) deltog i en MEGA stor Babyklasse (Med 13 Babypiger).
Tøserne blev ikke pladseret med fik begge fine kritikker med hjem og jeg fik lige hilst på specielt Chloey´s søde familie, det var dejligt.
Drengene blev selvfølgelig også udstillet, når jeg nu var der alligevel ;o) Og sikke da en dag!!!!
Aragon i Åbenklasse med 10 - Vandt klassen og fik CK.
Så kunne jeg jo godt regne ud at hvis Charlie også fik CK (Som han jo plejer at få) så ville jeg mangle en handler, når jeg skulle ind i Bedste Han klasse med 2 på én gang - Så jeg fik søde, dygtige Wilma Strandberg til at løbe med Charlie så jeg kunne løbe med Aragon, der jo kunne tage CERTet hvis heldet var med os.
Wilma og Charlie "snakkede" super fint sammen og de løb sig simplethent til Vinder af Bedste Han Klassen, mens Aragon og jeg endte som 2. Vinder og derved fik Aragon det Svenske CERT - Hvor vildt - Sikke en fed en oplevelse.
Takket være dygtige Wilma. 1000-Tak for hjælpen.
1-7/7 2018
En heeeeerlig Svensk Udstillings/ferie tur er veloverstået - Og jeg kom hjem med en ny Svensk Champion.
Charlie hentede sit Svenske CERT i Borås 1/7 på sin 5. Svenske udstilling. Inden da har han samlet 2 reserveCERTer - SÅ stolt af fyren.
DK Champ. SE Champ. Rally Champ. Charlie :o)
Aragon klarede sig også over all forventning.
Han blev plac. med VG 3. Vinder af 4, EX 3. Vinder af 4 og VG 4. Vinder af 8.
Karla og "gamle" Lucy (og mine forældre ;o) nød vist også ferien, hvor vi bla. besøgte "Det Svenske Grevskab" på det facinerende Brahehus i fantastisk sommervejr. Så blir en ferie da ikke meget bedre ;o)
17/6 2018
Bora har i dag født 4 flotte hvalpe, 2 hanner og 2 tæver. Bora klarede fødslen uden dyelægehjælp, dygtige fine Bora.
Jeg er altid så MEGA glad når tæver føder naturligt og jeg må sige at Charlie´s "Piger" har været rigtige dygtige. 5 Kuld og kun 1 kejsersnit og dette kun af den sidste hvalp - Godt gået tøser 😉
Hvalpene er alle reserverede.
Bora: Kjær´s Dancing With Charlie
DK10993/2015 DK05138/2015
HD: B HD:A
AA/O AA/O
OCD:Free OCD:Free
DM:Free DM:Free
HS:C HS:C
(Tæt på B Index)
9-10/6 2018
Vi har været af sted til DBSK´s jubilæums Udstilling/Lydighed stævne i Hasmark.
Som traditionen tror igen med CampLetten hvor mine forældre og deres 2 bernere også overnattede samt Lenette og Mogens i telt ved siden af, så ialt 6 hunde (3 hanner og 3 tæver) havde vi rundt om os uden et kny - herligt 😉
Weekendens resultater:
Lørdag i LP2: Charlie vinder af klassen med 237 point og 1. præmie.
Aragon 3. vinder med 169 point, slået med 1 point 😉 af dygtige Basco med Lene 👏🏻 Tillykke 😉
Lørdag blev Aragons bror Achilleus også udstillet i en stor Åben klasse, han fik Very Good med en flot kritik.
Søndag i Rally Champion:
Charlie vinder med 92 point og Aragon 2. vinder med 78 point (pga. jeg skulle ha’ lavet 2 øvelser om 🙈 så her smed jeg 14 point væk)
I Rally Øvet startede Aragon´s Kusine Karla og vandt klassen med 97 point og fik dermed sin 2. Øvet-Pind og Charlie´s moster Lucy blev 3. vinder med 89 point.
27/4 2018
Charlie har afholdt sit første HvalpeTræf og det blev til en rigtig dejlig dag på Trelde Næs, i skoven, ved stranden hvor vi fik grillpølse med det hele, kage, kaffe, øl og vand samt afholdte den STORE - Charlie´s Sejeste Hvalp - konkurrence, som Buster vandt.
19 hunde deltog med deres familier inkl. mor Pinja, mor Maggie (mor Daisy var højløbsk, så hun blev hjemme), Aragons halvsøster Babuske, Aragons kusine Karla og Charlies Moster Lucy.
I skal alle have 1000-1000 Tak for en skøn skøn dag, hvor var det fantastisk at se jer alle sammen og 1000-Tak for alle jeres flotte billeder fra dagen.
17/4 2018
Charlie har haft besøg af fine Bora, der var højløbsk og hun faldt pladask for Charlies charme.
Det blev til 2 fine parringer med langt sammenhæng, så nu er der bare at vente på resultaterne af de 2 skønne hundes anstrengelser.
Bora er efter den tyske hanhund Iceman von Knollmann's Mühle (født April 2011 og lever i bedste velgående) og den tyske tæve Luise vom Aueteich (Blev 7,5 år), der har tyske Maroussia Crocodile-Coach (Blev over 10 år gl.) bagved sig.
Bora er født 20/6 2015 og bor hos Werner og Merethe i Sakskøbing på Lolland.
Bora er sund, adræt, racetypisk, går godt på sine fødder og har er skønt temperament.
Bora er Besøgshund hos Trygfronten.
HD: B AD: O OCD: Fri HS(SSV Test): C
Jeg har ingen betænkeligheder ved at parre Bora og Charlie, der begge er HS Status C.
SSV-Testene kommer ud med en risiko-værdi (A, B, C eller D) - Værdien er altså ikke et udsagn for at hunden er bærer af HS eller ej, men siger noget om en risiko. Alle hunde risiko for at få kræft, selv status A hunde får kræft.
Både Bora og Charlie har ingen sygdomme haft/har ingen hotspot haft/har godt immunforsvar. Og netop et godt immunforsvar er ifølge flere undersøgelser omkring Gener, Arvelighed og Histocytose (bernerkræften) vigtig at inddrage i avlen uanset Status.
Når en hund har godt immunforsvar, så holder det evt. HS eller anden sygdom nede, så det aldrig bryder frem.
Charlies hvalpe har alle vist sig, indtil videre, de er jo ikke ret gamle endnu, at være meget robuste.
I denne kombination er der kigget på at der ligger god adfærd og lang levelader bag både Charlie og Bora og så er Bora tysk og bidrager med nyt blod til avlen i DK. Bora ligger i sin HS test meget tæt på Status B.
Se mere om div. tests under Avl.
8/4 2018
Seje Aragon har været til Rally konkurrence i weekenden, i 21 graders varme, sidste uge havde vi frostgrader :o)
Aragon er simpelthen noget af det sødeste at være af sted med, så nem og venlig.
Charlie kan hyle og skrige når han skal være alene i teltet og han kan finde på at gø og ser altid lidt på damer, så snart han har muligheden for det, men skønne Aragon han er lige ved siden af mig hele tiden, han afventer og står så sødt til præmieoverrækkelsen at det er en fryd at have ham med.
Har var den eneste tilmeldt i denne weekend, da jeg ikke synes Charlie er koncentreret nok til at starte Rally Champion klasse, men det klarer Aragon super fint.
Aragon bestod begge sine klasser, med 81 og 84 point, hvilket er rigtig flot i den klasse, for en Bernerdreng på kun 2 år og 8,5 mdr. - Jeg er SÅ stolt af den glade lille fyr.
Billede 1: Bak foran fører - Der skal bakkes lige og ialt 3 hundelængder (Aragon bakkede flot lige men kom ikke langt nok så -10 point).
Billede 2: Yndlingsøvlesen "Snur Rundt/Danse under førers uafbrudte gang
Billede 3: Send frem til Kegle og Stå og Bliv - mens fører går videre til skilt nr. 2 - Indkald og hund skal nå op til fører inden skilt nr. 3 hvor næste øvelse er.
Billede 4: Send frem i felt og Dæk og Bliv - Indkald som i Kegle øvelsen.
Billede 5: Spiral - Rundt om 3 kegler, så 2 kegler så hele vejen rundt om sidste kegle og videre til næste skilt. Her er der stor risiko for at fare vild i hvor mange kegler man nu har været rundt om og så kan man komme forkert ud af Spiralen og så akn man ikke finde det næste skilt.
Dommeren kan flere gange på banen lave en øvelse som får hunden til at gå på højre side hvorefter de næste øvelser så skal laves med hunden på højre side.
6-7/4 2018
Så kom de, et par dage over terminen, hvalpene efter Eklövens Canzona (Sonja) og Charlie.
Der kom 4 små 2 tæver og 2 hanner, men desværre var den sidste han død, han klarede ikke den lange ventetid.
Men søde Sonja klarede selv hele fødslen og det er jeg rigtig glad for, så dejligt når tæverne klarer det uden kejsersnit.
Hannen
Tæve 1
Tæve 2